Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Dussen

 

Idræts-Dus:

Gandrup Dus er certificeret som en af Aalborg Kommunes idrætsdusser. Målet med og baggrunden for initiativet er, at: "anvende idræt til at give de 6-10 årige gode bevægelsesvaner og få det ind som en naturlig del af børnenes hverdag. Dussen skal medvirke til den dannelsesmæssige udvikling at det enkelte barn, med fokus på bevægelsesområdet. Målet er at bibeholde og udvikle børnenes bevægelsesglæde og få idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af børnenes liv."

Det handler om bevægeglæde i alle mulige former og om at skabe rum til at alle kan være med, så det ikke kun er de ”idrætsstærke” børn, der får noget ud af at gå i en Idrætsdus.

Vi arbejder også med begrebet ”pædagogiske bagdøre”, hvilket vil sige, at vi har planlagt hvordan vi kan øge eller sænke en aktivitets sværhedsgrad, alt efter hvilke børn vi har med og hvor de er udviklingsmæssigt. Vi arbejder med at lave "pædagogiske bagdøre” til enkelte børn, der kan have brug for dette, jvf. inklusionstanken, som vi også arbejder ud fra. Alle skal føle de kan være med på den ene eller anden måde. 

Fysiske rammer, inde og ude:

 

Gandrup skoles Dus er beliggende i selvstændige lokaler i forlængelse af Gandrup skole. Vi har to store fællesrum, hvoraf det ene anvendes til leg. Det andet fungerer som spiseareal når fx eftermiddagsmaden serveres, og forskellige aktiviteter som foregår ved de opstillede borde: brætspil, perler, tegning o.l. Dette rum benyttes også til biograf, dus-fester, arrangementer ol.

Dussen byder derudover på et kreativt værksted, legorum, tumlerum, køkken og Dus2. Vi benytter vores store udeområde dagligt. Her kan børnene både lege på de forskellige legeplads-stativer, mooncars, sandkasser, bålplads, skov, parkour og skaterbane.

Derudover benytter vi ofte skolens gymnastiksale og hal, og har ligeledes mulighed for, at at booke andre faglokaler. Teglværkssøerne er en af de lokale faciliteter, vi kan benytte, når vi tager "ud af huset".

 

Pædagogisk praksis og arbejdsmetoder:

I Dussen arbejder vi ud fra "Fælles mål for dus" Her er

der gjort overvejelser og taget beslutninger om kompetencemål og videns- og

færdighedsmål for børn, personale og Dussen som helhed. Ligeledes har vi ved skoleårets start udarbejdet et årshjul med faste traditioner og nye større aktiviteter.

Hverdagen og dens aktiviteter er visuelt fremvist på en tavle i Dussen. Her kan børn, forældre og personale få et overblik over, hvem er på arbejde, hvilke aktiviteter tilbydes, hvilke pædagoger er ansvarlige for aktiviteten. Planen tilrettes ugentligt med billeder af de voksne og aktiviteter.

Hver måned skriver vi os på aktiviteter til næste måned.